Når du udgiver bøger og får indtægter fra dem, vil de som udgangspunkt angives som B-skat. Det bedste du kan gøre, for ikke at få et skattesmæk, er selv at udregne hvor meget skat du skal betale af de indkomster du får. Dette gælder både fra forlaget, bibiliotekspenge, honorar for oplæsninger, foredrag mm.
Når du har udregnet dem er det nemt at gå ind på skat. dk og betale dem med det samme, hvis det er det du har det bedst med.
Dem der får b-indkomst skal nemlig selv holde styr på deres indtægter, så hvis du laver meget forfatterrelateret, eller alt muligt andet, er det vigtigt at kunne danne et overblik. Nogle synes det er nemmest at betale med det samme, mens ander lægger penge til side og laver et budget. Det er op til dig, men jo mere du laver, jo bedre er det nok at få lavet et overblik, der giver mening for dig.
Det er vigtigt at påpege, at der er forskel på hvad man skal betale af bestemte indtægter, og derfor kan det også være svært at regne ud hvor meget man skal betale. Der skal f.eks. ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dine bibliotekspenge, men det skal der af andre ting.
Vi kan klart anbefale denne side, der oplyser en masse om b-indkomst. b-indkomst.dk
Hvis man som kunstner er selvstændigt erhvervsdrivende, er der dog andre ting der spiller ind. Det kan du læse om her.